Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 
 

16.05.08
'Mange bække små’ … Gem dine 25-ører til CF-forskning

 

I slutningen af marts oplyste erhvervsminister Bendt Bendtsen,
at 25-ørene udfases af det danske møntsystem, hvorved mønten er værdiløs fra 1. oktober 2008. En række af landets patient- og humanitære hjælpeorganisationer indsamler i den forbindelse 25 ører
via indsamlingsbøsser i banker og butikker landet over.

Konkurrencen om de små 25-ører er hård, men Cystisk Fibrose Foreningen har desværre hverken økonomiske midler, raslebøsser eller mandskab til at organisere en landsdækkende indsamling i lighed med det, større organisationer kan iværksætte. Men vi har hårdt brug for midlerne, som en indsamling måske kan indbringe.

Vi vil derfor opfordre alle CF-familierne og venner af CF til at støtte os ved i deres lokalområde at få fat i så mange 25 ører som muligt i løbet af de kommende 6 måneder og indbetale dem som bidrag til CFF. Som bekendt gør mange bække små en stor å.

Tag 25-ørene med til jeres bank og bed dem overføre modværdien til CFF konto 4770 000 6404383, mrk. ”25-ører” og jeres navn.

Disse bidrag vil blive anvendt til CF-forskning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2007 eeeeeee eWebsponsorer: ROCHE, SOLWAY PHARMA, SWEDISH ORPHAN