Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 
 

02.10.08
Amerikanske forskere har udviklet grise med cystisk fibrose

 

Amerikanske forskere ved University of Iowa og University of Missouri har med støtte fra den amerikanske CF Foundation (cff.org) skabt genetisk modificerede CF-grise, der har samme mutationer, som forårsager cystisk fibrose hos mennesker.

Disse CF-grise vil være stor hjælp til at øge forståelsen af sygdommens udvikling og i udviklingen af nye behandlinger i fremtiden.

Generelt skaber forskere de såkaldte dyremodeller med menneske-sygdomme for at kunne udføre forskning, som ikke er mulig at foretage på mennesker. Såkaldte CF-mus (mus, der har cystisk fibrose) er velkendte, men mus udtrykker ikke sygdommens symptomer på samme måde, som det sker hos mennesker. CF-mus får eksempelvis ikke pancreas (bugspytkirtel) komplikationer, og de får ej heller lungekomplikationer som hos mennesker.
Forskerne har derfor tilstræbt at skabe CF-grise, fordi griselunger har mange sammenfaldende karakteristika med menneskelunger, og det er så lykkedes nu.

Sygdomsudviklingen for CF-grise vil på mange måder efterligne sygdomsudviklingen hos mennesker. Forskerne vil derfor nu afvente, at CF-grisene udvikler de lungekomplikationer, som er typiske hos CF-patienter. Herefter vil man så kunne begynde at eksperimentere med behandlinger på måder, som ikke hidtil har været mulige.

 

Læs mere: Researchers Produce First Pig with Cystic Fibrosis (cff.org)
Læs mere: Scientists use pigs to try to beat cystic fibrosis (Reuters)

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2008 eeeeeee eWebsponsorer: ROCHE, SOLWAY PHARMA, NOVARTIS