Det forlyder, at der nu er fuld gang i influenza-epidemien herhjemme, og CF-Center-København beder deres CF-patienter være opmærksomme på, at det er muligt og meget gavnligt at blive behandlet indenfor de allerførste døgn efter, at man mærker symptomer.
Ovl. Tania Pressler: ”Patienter, som er immunsupremerede, dvs. lungetransplanterede patienter og patienter med fremskreden CF-lungesygdom, bør behandles. Det kræver, at de henvender sig meget tidligt, når de har mistanke om, at de har influenza.
Der er tale om to typer, som begge er dækket af vaccinen i år. Den ene type (H3N2) dominerer og er følsom overfor Tamiflu-medicinpræparatet, mens den anden desværre er yderst resistent (H1N1), og den er meget udbredt for øjeblikket i f.x. USA. Hvis man skal behandle den, kræves der et andet anti-influenza præparat, som skal inhaleres.
Derfor: Hvis I har mistanke om influenza, er det vigtigt, at vi får nasalskyllevæske fra patienten ind til det virologiske laboratorium på RH, hvorefter det vil være muligt at rådgive om, hvilken anti-influenza behandling patienten skal have.”
Hvis du/I har symptomer, kontakt da CF-Center-RH, - enten tlf. nr.
3545 5006 (CF-Amb.5003) – eller tlf. nr. 3545 5063 (sengeafsnit 5063)
så vi kan aftale, hvad der eventuelt videre skal ske.” |
|