Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 

17.01.2012
Dansk Melodi Grand Prix vinder fra 2011 sang for børn og unge
i Rigshospitalets CF-ambulatorium og Dansk BørneLungeCenter

x

Tirsdag den 17. januar besøgte forsangeren Tim Schou fra det danske rock-band ’A Friend in London’ Rigshospitalets ambulatorium for børn og unge med Cystisk Fibrose.

Her optrådte Tim Schou med sin guitar og sang blandt andet et nummer fra sit kommende album og vindersangen "New Tomorrow", der opnåede en flot 5. plads ved det europæiske Melodi Grand Prix i 2011.

Formiddagen i CF-ambulatoriet bød således på en overraskelse ud over det sædvanlige, der plejer at foregå i afdelingen. Tim Schou formåede at skabe en særdeles god og positiv stemning, og alle sang naturligvis med på Melodi Grand Prix vindersangen "New Tomorrow".

Efter denne lille koncert skrev Tim Schou autografer til alle de fremmødte, og han fortalte om sine planer for den nærmeste tid, og ikke mindst sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2012, der sendes på DR1 lørdag 21. januar fra superarenaen Gigantium i Aalborg.

 

Links:

Se mere om Tim Schou og rock-bandet "A Friend in London"

Se også 'A Friend in London's egen TV-kanal 'AFIL TV'

Se mere om Dansk Melodi Grand Prix 2012


Om Cystisk Fibrose:

Cystisk Fibrose (CF) er en livstruende, sjælden og arvelig sygdom.
Børn med CF lever med omfattende daglig behandling og begrænsninger i deres liv. Deres lunger er modtagelige for bakterier og infektioner, som ikke rammer raske. Bakterierne fører ofte til kroniske lungeinfektioner, som langsomt ødelægger lungerne. Der fødes hvert år ca. 12-15 børn med sygdommen, og der er i Danmark for tiden (2012) ca. 480 CF-patienter, heraf ca. 170 børn og unge med CF.

 

Om Cystisk Fibrose Centret på Rigshospitalet:

Det danske center for børn og unge med Cystisk Fibrose er en del af Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet, afd. 5003. Cystisk Fibrose Centret på RH har gennem de seneste 40 år været blandt de absolut førende i verden indenfor både forskning og behandling af sygdommen. Prognosen for danske CF patienter er blandt verdens absolut bedste.

 

For mere information:

Erik Wendel
Cystisk Fibrose Foreningen
Telefon: 20 99 30 50
e-mail:ew@cff.dk

 
 

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2009 eeeeeee eWebsponsorer: NOVARTIS