Støt CF Kontakt Debat Søg Webshop Hjem
    
     
           
 

 
 
 
Uddybende information om Regional Struktur 2008
 

05.03.08
Opklarende kommentarer vedr. stiftelse af CFF-lokalafdelinger

CFF sekretariatet har fået nogle henvendelser fra medlemmerne om en række praktiske forhold i forbindelse med overgangen til den nye regionale struktur og dannelsen af de nye lokalafdelinger under CFF.

Derfor ridser vi i det følgende kort op:

  1. Det er ikke CFF, der stifter lokalafdelingerne. Lokalafdelinger (dækkende en el. flere kommuner) stiftes af de CFF-medlemmer, der ønsker at etablere en lokalafdeling og som er bosat i den/de pågældende kommuner.

  2. CFF annoncerer meget gerne via CF-websiden, når en personkreds indkalder til stiftende generalforsamling i en lokalafdeling – (se eksempelvis webnyhed af 27.02.08 – om Lokalafdeling Hejnsvig, (Billund Kommune/Region Syddanmark.)

  3. I Forretningsorden pkt. 5.1. og 5.2. kan man læse om krav til lokalafdelingens bestyrelsesmedlemmer (skal som øvrige medlemmer af lokalafdelingen have betalt kontingent til CFF i det forløbne år), - og om det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges i en lokalafdeling, om tegningsberettigede, om suppleanter osv.

  4. Efter stiftende generalforsamling i en lokalafdeling tages kontakt til CFF med henblik på at få CFF’s godkendelse af lokalafdelingen, - herunder underskrivelse af Forretningsorden af de tegningsberettigede i lokalafdelingen - en ganske enkel procedure.

    Man bedes oplyse CFF om:
    - Lokalafdelingens navn, herunder de kommunenavne den dækker
    - navne på formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer
    - navne på øvrige medstiftere af lokalafdelingen.
    Disse oplysninger kan gerne sendes pr. e-mail til info@cff.dk

  5. Herefter lægger vi besked på websiden om dannelse af den nye lokalafdeling under den pågældende region (cff.dk – dels som en NYHED – dels under ”CF-Foreningen m.v.” / ”Regional Struktur”). Derved kan man i regionerne følge med i, hvor mange lokalafdelinger der er dannet under en given region.

  6. Hvis der i en region findes mere end én lokalafdeling, udpeger disse i fællesskab en repræsentant til CFF-bestyrelsen for et år ad gangen (genudpegning kan finde sted). Den pågældende skal være CF’forældre el. voksen CF’patient o/18 år.

  7. De regions-bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til bestyrelsen inden den 31. marts 2008, indtræder i bestyrelsen på Generalforsamlingen 2008 – forudsat vedtagelse af de nye CFF-vedtægter (se webnyhed af 15.01.08). I samme nyhed er omtalt overgangsordningen i 2008:
    De resterende regioner vil herefter få yderligere en periode i år til at etablere lokalafdelinger og udpege medlemmer til bestyrelsen, nemlig frem til 31. oktober 2008. Disse regions-bestyrelsesmedlemmer vil derefter fungere i bestyrelsen frem til Generalforsamlingen 2009.

 

 

15.01.08
Regionale repræsentanter til CFF bestyrelsen.
Dannelse af CFF lokalafdelinger og tidspunkter for udpegning af regions-bestyrelsesmedlemmer

I CF-blad 2/2007 blev der i Formandens Hjørne under overskriften ’Regional struktur i CFF’ omtalt, hvorledes CFF ønsker at styrke medlemmernes direkte indflydelse i CFF’s bestyrelse gennem 5 regions-bestyrelsesmedlemmer - en fra hver region, udpeget af lokalafdelinger under CFF i landets ’nye’ regioner. Disse regions-bestyrelsesmedlemmer sidder for ét år ad gangen, og genvalg kan finde sted.

Hvis der eksempelvis i en region kun er etableret én lokalafdeling, er det denne lokalafdeling, der udpeger regions-bestyrelsesmedlemmer. Hvis der er flere lokalafdelinger i en region, er det lokalafdelingerne i fællesskab, der udpeger regions-bestyrelsesmedlemmet.

På den kommende ordinære generalforsamling, som vil finde sted i april 2008, vil bestyrelsen fremsætte forslag til vedtægtsændringer, så bestyrelsen derefter kan rumme de 5 regions-bestyrelsesmedlemmer.

I ’opstartåret’ for den regionale struktur kan vi dog komme i den situation, at man måske ikke har nået at etablere lokalafdelinger i alle landets 5 regioner inden Generalforsamlingen 2008, hvorfor der er behov for en midlertidig procedure.

De regions-bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til bestyrelsen inden den 31. marts 2008, indtræder i bestyrelsen på Generalforsamlingen 2008 – forudsat vedtagelse af de nye vedtægter.

De resterende regioner vil herefter få yderligere en periode i år til at etablere lokalafdelinger og udpege medlemmer til bestyrelsen, nemlig frem til 31. oktober 2008. Disse regions-bestyrelsesmedlemmer vil derefter fungere i bestyrelsen frem til Generalforsamlingen 2009.

Fra 2009 skal alle regions-bestyrelsesmedlemmer være udpeget pr. 31. marts og virke for ét år af gangen fra den årlige ordinære Generalforsamling med mulighed for genvalg.

Vi vil på cff.dk / Nyheder løbende orientere om dannelse af nye lokalafdelinger og opdatere liste over lokalafdelinger i de 5 regioner under linket CF-Foreningen / Regional struktur.

Den nye struktur med regionale LOKALAFDELINGER afløser således den hidtidige struktur med lokalforeninger og lokalgrupper.

 

 

05.11.07 - CF-blad 2/2007
Formandens hjørne
Nyt i CFF: Regional struktur fra 2008 - med forslag om styrket medlemsindflydelse direkte i CFF's bestyrelse

Cystisk Fibrose Foreningens (CFF) vedtægter og struktur har været stort set uændret siden foreningens blev stiftet i 1967, men i de senere år har vilkårene og udfordringerne for foreningens arbejde været under forandring på både det nationale og lokale plan ...

 

 

05.11.07 - CF-blad 2/2007
Forretningsorden for lokalafdelinger under Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose (gældende fra 2008)

Forrretningsorden definerer samarbejde og kompetancer mellem CF-Foreningen på den ene side og lokalafdelingerne på den anden side ...

 

 
   
 
Bund
Copyright all rights reserved by Danish Cystic Fibrosis Association 2007 eeeeeee eWebsponsorer: ROCHE, ABBOTT, NOVARTIS