Forskning
Forskning er nøglen til ny og bedre behandling for børn, unge og voksne med cystisk fibrose.
Børn og voksne med cystisk fibrose har daglig behandling og hyppige kontrolbesøg på hospitalet for at forebygge og behandle komplikationer i bl.a. mavetarmsystemet.
Problemer i mavetarmsystemet, som er forbundet med cystisk fibrose, behandles med enzymtilskud, vitamintilskud og et hensyn til kostens sammensætning.
Enzymbehandling
Mange mennesker med cystisk fibrose har en svækket eller manglende bugspytkirtelfunktion og producerer derfor ikke tilstrækkeligt med fordøjelsesenzymer. Derfor tager de kapsler med fordøjelsesenzymer til deres måltider.
Enzymerne bliver ført med maden gennem maven og ned i tarmen. Her bidrager enzymerne til nedbrydning af maden, så de vigtige næringsstoffer protein, kulhydrat og fedtstoffer kan optages i kroppen.
Det nødvendige antal enzymer varierer fra person til person og kostens indhold af fedt. Hvis man tager enten for få enzymer eller for mange enzymer, kan man risikere at få tynd mave og/eller at skade tyktarmen.
På trods af enzymbehandling er optagelsen af næringsstoffer fra maden ikke altid 100 %. Nogle personer med cystisk fibrose kan derfor have behov for indtage energirige måltider. Læs mere om kost her.
Hvis man har cystisk fibrose, kan man have svært ved at optage næringsstoffer fra maden i fordøjelsessystemet og have en dårligere optagelse af vitaminer, især de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K.
Derfor kan der for nogle mennesker med cystisk fibrose have behov for ekstra vitamintilskud. Tidligere fik mennesker med cystisk fibrose et særligt tilskud af de fedtopløselige vitaminer, men mange kan i dag klare sig med en almindelig multivitaminpille og eventuelt supplerende tilskud af D-vitamin.
Cystisk fibrose kan give forstoppelse, og det skal man være opmærksom på, da det kan udvikle sig til tarmstop, som kan være farligt.
Forstoppelse kan i mange tilfælde løses ved at drikke meget. Man kan også behandle forstoppelse med medicin, der blødgør eller fortynder tarmindholdet.
Ved forstoppelse bør man altid kontakte sit Cystisk Fibrose Center, som vil hjælpe med at vurdere, om der skal igangsættes medicinsk behandling.
Da bugspytkirtlen ikke fungerer optimalt, når man har cystisk fibrose, kan det også påvirke insulinproduktionen. Det kan med tiden risikere at udvikle cystisk fibrose relateret diabetes (sukkersyge), som kræver en særlig behandling ved cystisk fibrose.
Du kan læse mere om komplikationer i mavetarmsystemet med cystisk fibrose her.
Vi anbefaler dig også at kontakte dit Cystisk Fibrose Center, hvis du har spørgsmål til din sygdom eller behandling.
Forskning er nøglen til ny og bedre behandling for børn, unge og voksne med cystisk fibrose.
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:
Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.