Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Psykologrådgivning

Cystisk Fibrose Foreningen tilbyder gratis psykologhjælp, rådgivning og støtte til personer med cystisk fibrose og deres nærmeste pårørende i forhold til de psykiske udfordringer der kan være ved at leve med en alvorlig sygdom som cystisk fibrose. Tilbuddet er for medlemmer af foreningen.

Hvem kan benytte sig af tilbuddet?

Vores psykologtilbud er for medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen, som er:

  • Forældre til et barn med cystisk fibrose
  • Voksne med cystisk fibrose
  • Unge med cystisk fibrose
  • Børn med cystisk fibrose – det gælder både små og større børn
  • Søskende til børn og voksne med cystisk fibrose
  • Pårørende til voksne med cystisk fibrose (ægtefælle/partner/børn af)
  • Forældre til voksne med cystisk fibrose fx ved død, kritiske forløb og transplantation

Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind i dag!
Som medlem får du adgang til vores rådgivning og øvrige tilbud til dig, der selv har cystisk fibrose eller er nær pårørende. Du støtter samtidig foreningens arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.

Hvordan foregår det?

Med vores psykologtilbud tilbydes du et kortere personligt samtaleforløb på op til 5 timer (Børn og par tilbydes flere timer).

Psykologsamtalerne kan foregå ved et fysisk møde, eller telefonisk eller som et onlinemøde.

Du retter selv direkte kontakt til en af psykologerne og er velkommen til at indtale en besked på telefonsvareren eller sende en mail. Du vil så blive kontaktet hurtigst muligt.

Hvis du ikke kan møde op til en aftalt tid, må du meget gerne give psykologen besked i god tid, og senest dagen før. Foreningen skal betale for din samtale – også når du ikke møder op, uden at melde afbud i rette tid.

Vi gør opmærksom på, at mails ikke er sikre. Undlad derfor at skrive personfølsomme oplysninger i din besked.

Foreningens psykologer

Ann Bygballe

Børnepsykolog

Børnepsykolog Ann Bygballe

Ann er autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun arbejder til daglig som selvstændig psykolog i sin klinik i Aarhus, hvor hun møder både børn, unge og voksne. Ann har gennem sit arbejdsliv haft en særlig interesse i børn og unge med kroniske sygdomme, bl.a. cystisk fibrose.

Ann har klinik i Vestergade 48 G i Aarhus C.

Charlotte Jensen

Psykolog

Psykolog Charlotte Jensen

Charlotte er autoriseret psykolog og har, siden hun blev uddannet i 2004, haft særligt fokus på familier med kronisk sygdom – såvel hos børn som hos voksne – og har et tæt samarbejde med adskillige patientforeninger. Charlotte har igennem flere år undervist på forskellige kurser i Cystisk Fibrose Foreningen.

Charlotte har klinik på Axel Gruhns Vej 16, 8270 Højbjerg

Kvinde som sidder med sit barn iført en maske

Personlige historier

Her kan du læse forskellige personlige historier om livet med cystisk fibrose.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem

Bliv medlem

Bliv medlem af Cystisk Fibrose Foreningen. Via dit medlemskab yder vi bl.a. støtte og rådgivning til dem, som har sygdommen tæt på livet.

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR