
Opstartsmøde for netværksgruppe af forældre til små børn med cystisk fibrose
Tirsdag den 21. oktober kl. 19.30-21.00 kan du komme til et uformelt og inspirerende opstartsmøde for den nye netværksgruppe for forældre til små børn med cystisk fibrose.
Ens verden bliver med ét vendt rundt, når man får at vide, at ens lille barn har cystisk fibrose. Som forældre skal man forholde sig til en ny virkelighed, der er anderledes, end den man havde forberedt sig på. Derfor kan det være særligt vigtigt med et fortroligt fællesskab, der bare forstår. Det kan du få i netværksgruppen for forældre med små børn med cystisk fibrose. Tirsdag den 21. oktober kan du høre, om det er noget for dig, når vi inviterer til et uforpligtende opstartsmøde for gruppen.
Hos Cystisk Fibrose Foreningen ved vi, hvor meget det betyder at være en del af et fællesskab med andre, der forstår livet med cystisk fibrose – helt indefra. Derfor tilbyder vi netværksgrupper, hvor du kan møde ligesindede, dele erfaringer og I kan støtte hinanden i trygge rammer.
Til dette informationsmøde kan du høre mere om netværksgruppen for forældre til små børn med cystisk fibrose. Du kan møde andre interesserede og finde ud af, om det er noget for dig.
Hvor: Zoom
Hvornår: 21. oktober kl. 19.30-21.00
Det er for medlemmer og er gratis
For tilmelding skal du bruge dit medlemsnummer og din pinkode. Du kan finde oplysninger i den bekræftelsesmail, du fik, i forbindelse med din indmeldelse. Har du svært ved at finde oplysningerne, kan du kontakte os på info@cff.dk, så hjælper vi med det.
Bliv medlem i dag og få adgang til vores mange tilbud
Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind i dag! Som medlem får du adgang til vores netværksgrupper, webinarer, vores rådgivning og øvrige tilbud. Du støtter samtidig foreningens arbejde for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.
Støt os
Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder: