Som medlem kan du få personlig rådgivning fra vores socialrådgiver til spørgsmål og problemstillinger, der relaterer sig til cystisk fibrose på socialområdet.
Det kan fx være om hvilken hjælp og støtte, man som forældre kan få i forhold til sit barn. Som ung og voksen kan det fx være spørgsmål om hjælpemuligheder i forhold til uddannelse og arbejde, herunder spørgsmål om fleksjob og pension.
Du kan også få vejledning i forbindelse med ansøgninger og afgørelser fra kommunen, samt råd til samarbejdet med de offentlige myndigheder.
Du kan også få rådgivning om de spørgsmål, dilemmaer og udfordringer, der opstår fx i forbindelse med overgange i livet, fx overgang til skole eller uddannelse, fra ung til voksen, til job og til pension.
Er dine udfordringer eller problemstillinger ikke relateret til cystisk fibrose, er vores rådgivningstilbud ikke relevant. Det gælder også, selvom du eller dine nærmeste har cystisk fibrose.