Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ny børnebog om cystisk fibrose

Børnebogen "Maveløjer og stædige slimklatter" er en bog om cystisk fibrose, behandling og hospitalsbesøg til børn i alderen ca. 5-7 år. Bogen er til barnet med cystisk fibrose selv, søskende og kammerater i børnehave eller indskoling. 

24. februar 2026

I bogen møder børnene rumvæsenet Bimle, som er foreningens lille maskot. Han har nemlig fået en ny ven, der hedder Viggo. 

Viggo har cystisk fibrose. Sammen kaster de sig ud på en jagt efter sjove dyremaver og ind i kampen mod plageånden Slimo.

Bogen er en blanding mellem historie og fakta, der i øjenhøjde fortæller om kroppen og cystisk fibrose.

Der er i bogen indlagt små lege, som kan leges af læseren. Alt sammen for at forstå sygdommen og dens livsbetingelser for børn bedre.

For selvom cystisk fibrose kan være forskelligt fra barn til barn, så er der sikkert meget, der vil kunne genkendes i Viggo og Bimles nye fortælling. 

Tak for input og viden 

Bogen er udarbejdet i samarbejde med Caretoons.

Handlingen er baseret på interviews med familier med børn med cystisk fibrose og med værdifuld viden og faglige input fra børnelægerne på Cystisk Fibrose Centrene. 

Tusind tak til alle, der har bidraget til bogens udvikling. 

Få bogen

Bogen er gratis og kan fås på børneafdelingerne på Cystisk Fibrose Centrene på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Husk at spørge efter den, næste gang I er til kontrol. 

Du kan også bestille bogen i en elektronisk udgave til e-mail her.

 

Børneliv med cystisk fibrose

Asta på 6 år har cystisk fibrose. I denne video fortæller hun om, hvordan det er at have en hverdag med sygdommen. 

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem
Barn med maske

Brug os

Brug Cystisk Fibrose Foreningen. Vi har nemlig en lang række tilbud til dig.