Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Hyperglykæmi i cystisk fibrose – betydningen af inflammation, D-vitamin og adiponectin for hyperglykæmi hos patienter med cystisk fibrose

Af Christine Råberg Mikkelsen, medicinstuderende
Forskningsprojektet udføres på Cystisk Fibrose Centret på Rigshospitalet i København.
Christine Råberg Mikkelsen har modtaget 180.080 kr. i støtte til forberedelse af sit Skolar-projekt.

Projektbeskrivelse:
Hos CF-patienter undergår bugspytkirtlens væv tiltagende bindevævsdannelse. Det nedsætter kirtlens evne til at udskille enzymer, som delvist er ansvarlige for optag af kostens næringsstoffer, hvilket fører til fejlernæring. Derudover nedsættes også kirtlens evne til at udskille og producere hormoner, herunder insulin. Generelt er Cystisk Fibrose Relateret Diabetes (CFRD) associeret med en dårlig sygdomsprognose med flere komplikationer såsom hurtigere fald i lungefunktion, kortere tid til lungetransplantation og død.

I CF er mangel på det fedtopløselige vitamin D associeret med tilstedeværelse af diabetes. I baggrundsbefolkningen vides det, at kronisk betændelsestilstand (inflammation) også er associeret med diabetes (type 2 diabetes). Spørgsmålet er, om kombinationen af for lave niveauer af D-vitamin og vedvarende inflammation hæmmer kroppens evne til at regulere blodsukkeret – også inden udvikling af behandlingskrævende diabetes. Endeligt er der tegn på, at et hormon dannet i fedtvæv, adiponectin, spiller en vigtig rolle ift. udvikling af diabetes, men hvor betydningen i CFRD er ukendt.

Med dette skolarprojekt vil vi udføre blodsukkermålinger i CF-patienter og undersøge, hvordan kronisk inflammation og D-vitamin mangel påvirker sukkerreguleringen. Undersøgelsen vil foregå i forbindelse med en sukkerbelastningstest. Vi vil endvidere undersøge betydningen af adiponectin. Hypotesen er, at dårlig blodsukkerregulering og risiko for diabetes hænger sammen med lave D-vitamin værdier, høje værdier af adiponectin samt kronisk inflammation.

Diabetes

Cystisk fibrose kan medføre flere følgesygdomme fx cystisk fibrose-diabetes. Her kan du læse artikler og andre nyheder relateret til forskning i diabetes.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem