Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Knoglemikroarkitektur (trabekulær knogle score) er associeret med muskelmasse hos patienter med cystisk fibrose

Af Inger Mathiesen, læge og ph.d., Klinik for Infektionsmedicin, Cystisk Fibrose Centeret, Rigshospitalet. Præsenteret på Den Europæiske Cystisk Fibrose Konference 2019. Cystisk Fibrose Foreningen har givet økonomisk støtte til, at Inger Mathiesen kunne præsentere sit projekt på konferencen.

Knogleskørhed er en tilstand, som forekommer hyppigere hos patienter med cystisk fibrose (CF) end i baggrundsbefolkningen. Knogleskørhed øger risikoen for fraktur. Både knoglers mineralisering, men også deres mikroarkitektur har betydning for, hvor let de falder sammen (i f.eks. rygsøjlen) eller brækker (f.eks. et ribben).

Vi har anvendt en ny slags software, som kan anvendes på almindelige billeder fra scanninger for knogleskørhed for at vurdere knoglernes mikroarkitektur. Dette udtrykkes som en ’Trabekulær Knogle Score’.

Vi undersøgte, hvordan kropssammensætningen, dvs. fedt og muskel, påvirker trabekulær knogle score hos 100 voksne med CF og fandt, at body mass index, Lean Mass Index (muskel og knogle) men ikke Fat Mass Index (fedt) så ud til at hænge sammen med en sundere mikroarkitektur.

Desuden forsvandt den positive sammenhæng mellem body mass index og trabekulær knoglescore, når man justerede body mass index for Lean Mass Index.

Resultatet tyder på, at muskelmasse snarere end den samlede kropsvægt har betydning for trabekulær knogle score og dermed knoglernes mikroarkitektur og kvalitet.

Led og knogler

Cystisk fibrose kan medføre problemer med led og knogler, som hæmmer hverdagen for mange. Læs de forskningsartikler der relaterer sig til emnet her.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem