Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Mød Camilla Beer Arnsberg 

Camilla Beer Arnsberg stiller op som kandidat til foreningens bestyrelse i 2026 som forældre til et barn med cystisk fibrose. 

Camilla Beer Arnsberg genopstiller til bestyrelsen for Cystisk Fibrose Foreningen.

Om sig selv fortæller Camilla  

JJeg er gift med Christian, og sammen har vi Elena på 10 år med cystisk fibrose og Elva på 8 år, som er rask bærer. Jeg har været en del af bestyrelsen siden 2022.

Vi bor i Roskilde og lever et på mange måder “almindeligt” liv, hvor creoner, inhalationer og kontroller flyder sammen med madpakker, lektier og resten af den hektiske hverdag som børnefamilie.

Professionelt er jeg chef for Politik & Kommunikation i en fagforening. I bestyrelsesarbejdet i Cystisk Fibrose Foreningen trækker jeg derfor blandt andet på kompetencer indenfor kommunikation, politisk interessevaretagelse og organisering i medlemsorganisationer. 

Camillas motivation for at stille op til bestyrelsen

Min familie og jeg har selv oplevet at møde fællesskab, forståelighed og viden i foreningen, da vi følte, at vores liv var i frit fald efter CF-diagnosen.

En stærk forening kan spille en afgørende rolle for dem, der er påvirket af CF. Det motiverer mig at bidrage til det.

I de seneste år har en stor del af patientgruppen oplevet hidtil utænkelige effekter af nye modulatorbehandlinger. Adgang til den bedste behandling og velfærdssystemets tilgodeseelse af patienternes øvrige behov må dog aldrig tages for givet.

Derfor er der brug for en forening, der kender og forstår CF-livsverdenen, og som kan varetage de patientpolitiske interesser. Det brænder jeg for at fortsætte med at bidrage til.

Støt os

Du kan støtte Cystisk Fibrose Foreningen på flere måder:

  • Støt én gang
  • Støt fast
  • Bliv medlem

MÆRKESAGER VI ARBEJDER FOR